Om galleriet - ældre udgave |
Formål |
Galleriet drives af ’Foreningen Livøvej 41’, hvis formål er at støtte børn i u-lande (Indien) med overskuddet fra forskellige aktiviteter, nemlig galleri, dukkemuseum og salg af u-landsvarer på ovenstående adresse. Vi har modtaget stipendier fra DANIDA og har fire gange besøgt organisationer, der har modtaget støtte herfra, og set, at det nytter. Desuden støtter vi Læger uden Grænser. |
Udstillingspraksis |
Galleri Livøvej 41 vil gerne forsyne private og virksomheder med god kunst. Billed-kunst såvel som skulptur, keramik eller glas mm. Vi tilstræber kun at vise kunstnere, hvis værker vi med egne øjne har set eksempler på - ofte i deres atelier. |
Separatudstillingerne med kunstnere udefra åbnes altid med fernisering. Du modtager invitationer, hvis du er tilmeldt vores nyhedsservice som du tilmelder dig her på hjemmesiden. |
Uden for sæsonen er der også udstillinger, men der er ikke garanti for, at der også er åbent, så det anbefales at ringe på tlf. 9867 7775 eller 2331 2316 først. Arne Kær Nielsen er som regel udstiller i den periode, hvor vi også satser på juleudstilling. |
Lokalerne |
Vi har haft den gode oplevelse, at mange udstillere og besøgende har haft ros tilovers for galleriets indretning, belysning og samspil mellem nyt og gammelt. |
Da det er besværligt at beskrive galleriet, har vi tegnet denne skitse. |
Den tidligere stald og lade er ombygget til udstillingsformål, idet laden og en del af staldloftet bruges som kunstgalleri, mens stalden med indgang under trappen er indrettet med dukkemuseum. |
Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon eller e-mail, hvis du har spørgsmål eller kommentarer.
Nyeste beskeder - under udarbejdelse | |
BEMÆRK:
Irene og Arne har i over 17 år stået for den daglige drift af dukkemuseet, hvis overskud er sendt til indiske skolebørn og Læger uden Grænser. Nu mangler vi så at bringe en kæmpe TAK til alle, der har støttet os.
TAK til bestyrelsesmedlemmerne. TAK for godt samarbejde med Aktion Børnehjælp og Aktions Børnehælps venner TAK til de med hjælpende hænder TAK til afløsere TAK til alle besøgende Og sidst men ikke mindst TAK til donatorer med dukker, legetøj og overbetaling
Irene og Arne Kær Nielsen |
|